Livsstil

En god lørdag

Vi har i formiddags afleveret nøglerne til de sødeste lejere og alt er nu klaret med istandsættelse og indflytningsrapport 🙂 Det med at udleje boligerne er nogle gange mere tidskrævende end man lige tror. Man skal finde de rigtige lejere. Man skal sætte sig ind i lovgivning, da en underskrift på en lejekontrakt ikke er ensbetydende med, at alt det der er nedskrevet er lovligt. Desværre. Man skal sørge for at indflytningsrapporten er i orden og gerne med billeder som dokumentation. Lejligheden skal være i orden og helst også en god relation til lejerne.

Så i dag kan vi efter en måneds arbejde tjekke af på listen over opgaverne og jeg er total i hopla, fordi de er nogle vanvittige søde piger, som flytter ind. Det betyde meget:-)

Ekstra bonus i alt det her er, at min seje mand Thino lærer meget om håndværk af sin dygtige far, så nu er min total handyman klar til at kaste sig ud i at bygge vores viktualierum efter mine ønsker 😉

Men det er også bare dejligt og se frem til dage, hvor vi ikke har opgaver, som skal klares i det kaliber. Nu kan vi få mere tid sammen med farmanden og det bliver bare godt <3 Så den ekstra energi brugt jeg lige på lidt træning inden døgnvagten.

Skøn weekend til jer alle:)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *