• Brugskunst

    Royal Copenhagen 19 cm

    Hallo Royal Copenhagen frokost tallerkener:)

    Hjemme hos os er Julemanden god mod mig på højeste plan<3 For nogle uger siden besøgte jeg min veninde Trine til frokost og hun havde netop fået to af disse Royal copenhagen tallerkener 19 cm i gave. Jeg syntes, at de var så fine og lavede for sjov en snapchat til Thino, at dem ønskede jeg mig. Da Trine nogle dage senere skrev, at de var på juletilbud med 20 %, så havde jeg stadig fint med, at de var på min ønskeliste.

    Men så kom en pakke hjem til os og jeg spurgte Thino, om jeg måtte åbne den eller om det var hemmeligt. Jeg fik lov til at åbne den og indeni lå fire af disse fine tallerkener fra Royal copenhagen <3 De er så fine:) Nu har jeg fire til min samling, så det er jo en start ik;)

    Taaaak Julemand <3

     

  • Brugskunst

    Årets første julebord

    Glædelig 1. Advent til jer alle:)

    Endelig blev det december og vores weekend er gået med at have familie og venner på besøg.  I lørdags dækkede jeg vores årets første julebord op, mens Lille K var i gang med juletræet. Det har ellers været en ret hyggelig tradition med, at Thino og jeg pynter juletræet om natten til den 1. december, så Lille K har kunne vågne op til det, men i år har han stået fast og overtalt sin far til at pynte juletræet:)

    Til bordet fik jeg brugt vores kæmpe kogler fra USA sammen med en masse små kogler, som jeg har samlet på mine ture. Tallerkenerne fra Royal Copenhagens julestel kom også i brug og jeg glæder mig til at bruge dem i denne måned. Alt bliver bare lidt hyggeligere i december, hvis i spørger mig:) Denne jul er jo også speciel, fordi det er Frøken T´s første jul. Hun er ret nysgerrig på lyset fra juletræet, men ellers har Frøkenen travlt med at alt det storebror gør, så juletræet slipper nemt i år:)

    Jeg har en følelse af, at jeg er ved at blive syg, da halsen gør ondt og kroppen er træt, så jeg må hellere smutte i seng og lade kroppen op.

    Dejlig 1. December til jer alle <3

  • Brugskunst

    Messinghylder

    Torsdag aften og jeg sidder med en kop te og leder efter en løsning på et “luksusproblem”. Men dem skal der sandelig også være plads til:)

    Nu er det halvandet år siden, at vi flyttede ind i huset og jeg tror faktisk ikke, at der er et rum, som ligner sig selv, som det så ud ved indflytning. Siden mit lille problem ikke handler om nød eller sygdom, så går den under betegnelsen “luksusproblem”. Men sagen er, at for en uge siden fik Thino og jeg taget os sammen til at flytte rundt på vores to stuer. Noget vi har talt om længe, men nu skulle det altså være. Det kom sig af, at vi følte, at vi ikke udnyttede vores Lillestue særlig godt og den mørkegrå “flydeogslappeaf” -sofa passede ikke ind i resten af rummets indretning. Så nu er Lillestuen blevet til en rigtig hyggerum med det store sofa, reolen med bøger og forhåbentlig snart et fjernsyn.

    Så tingene er egentlig bare blevet lidt byttet rundt, men det ser nu meget godt ud. Meeen, nu har jeg ledt og ledt efter to små messinghylder til vores blå væg i laaang tid ( ca en uge) og jeg har endnu ikke fundet den model, som jeg har i mit lille hoved. Så nu har jeg sendt tegningen videre til min veninde i Tyrkiet og jeg håber på, at hun kan finde noget dernede. På et område, som jeg har ændret mig markant er, at jeg har lært og vente:-) Før i tiden – havde jeg fået en ide, så skulle de gøres nu og her. Men nu kan jeg gode leve med ventetiden, fordi jeg har lært, at nogle gange dukker der faktisk noget bedre op,  mens man venter:) Men jeg kan rigtig godt lide, at vi flytter rundt og lave lidt om efter vores behov. Indretning har fået en helt anden betydning, efter vi har fået børn, men jeg elsker det stadigt.

    Rigtig god torsdag aften til jer alle…

  • Brugskunst

    Lær og regne med puslespil

    God morgen allesammen:)

    Hjemme hos os, så har frøken T og jeg stadig svært ved at finde rundt på dag og nat, mens Lille K og far havde den fordel, at de skulle af sted om morgenen. Men det går stille rolig den rigtige vej:)

    I dag vil jeg vise jer et puslespil, som vi købte med fra USA til Lille K og hans fætter Shivan, nemlig et lær og regne med puslespil:) Det bliver pludseligt lidt sjovere og lære tallene og vi prøver og introducere plus og minus igennem leg til Lille K. Han synes, at det er sjovt og lave puslespil, men når det bliver for meget med plus og minus, hvor brikkerne ikke passer sammen, så smutter han også 😉

    Men det handler om ikke at presse ham, men gør det til en leg. Jeg er kæmpe fan af puslespillet og tænker, at med tiden bliver det sjovere og lære at regne for Lille K på den her måde. Det er lidt sjovt, at for blot nogle år siden, så havde mine søstre og jeg altid en kuffert fyldt til randen med tasker, sko og tøj med hjem fra ferie. Fra USA havde jeg købt julepynt til mig selv og alt andet var til børnene – SKIDT MED DE HER UNGER SIGER JEG BARE – LOL 🙂

    Rigtig god torsdag til jer alle..

     

  • Brugskunst

    Fyrfadsstage fra Jysk

    Hjemme hos os har både Lille K og jeg ønskelister hængende. Lille K har inde på sit værelse og jeg inde på kontoret, hvor Thino går forbi flere gange dagligt;-) Men vi er åbenbart to, som har mange ønsker, også er det nemlig rigtig smart, at man kan skrive det på sin liste og ønske sig. Tanken var faktisk, at Lille K skulle lære, at man ikke får alt det man peger på og nogle gange er det også godt med lidt “ventetid”, fordi så er interessen forsvundet. Det der “ventetid” er nemlig godt for alle, også mig.

     

    For et halvt år siden, så skrev jeg Circle lysestager fra Menu på min ønskeliste. Der er nu kommet mange forskellige udgaver og dem i messing ( POV circle) er også til at give sin lilletå for. Men i lørdags, da jeg skulle inde og hente dug til svigerfars fest, så faldt jeg over disse Esgir fyrfadsstage til 39,95 kr hos Jysk ! Jøsses maria, så var ventetiden det værd. De er så fine og selve stagen er messing, så det er en fin kombination. Haps og nu er den streget ud fra ønskelisten.

    Så på en regnvejrsdag som i dag, så er det bare hygge stemning med levende lys og te på hjemmefronten og tid til at blogge, mens frøken T tager sin lille lur.

    God torsdag folkens <3

  • Brugskunst

    Projekt bryllupsbillede

    Endelig endelig – finally:)

    Det er seks måneder siden, at vi gik i gang med projektet og i går kom billedet endeligt op. Jeg vil gerne starte med at takke vores gode ven Surenth fra Ajeenth video, som tog dette billede til vores bryllup. Herefter Vathanan, som har fremkaldt billedet og sørgede for det kom i rammen, min seje mand for at hænge rammen op for flere måneder siden og min fættermand Majo for selve rammen- TAAk Taak:)

    Men det her billlede er mit yndlingsbillede fra vores bryllup og om små tre uger er det 4 år siden. Jeg synes, at billedet beskriver alt for mig og jeg har også tidligere postet den på bloggen og min instagram. Efter flere overvejelser om det skulle være sort/hvid eller farver, så blev det med farver og det er også den helt rigtige beslutning. Man siger, at et billede siger mere end tusinde ord og det er virkelig gældende her. I medgang og modgang <3

     

  • Brugskunst

    Viktualierum

    Det med ikke at gå på arbejde er på ingen måder sundt for mig eller mine omgivelser. I den her uge kører vi Lille K ind i børnehaven og vi tager det i et roligt tempo. Jeg har været der en time og efterfølgende har han været der alene 1-2 timer. Så de timer, hvor jeg går rundt med mobilen og står på standby for at børnehaven kan ringe, der bliver jeg en værre praktisk egern. Jeg havde lovet Thino, at vi ikke skal i gang med nye opgaver undtaget dem der er relevant før Lille K´s fødseldagsfest, meeeen er vores viktualierum ikke også relevant til hans fødselsdag ( eller noget:)  ).

    Så i går gik jeg i gang med at få styr på vores viktualierum. Jeg er en type, som ikke kan leve i for meget uorden, så det er egentlig ikke fordi, at der var rodet derinde. Men jeg følte, at der godt kunne skabes mere orden. Så nu er den første reol sat i system og nummer to næsten færdig. Jeg kan dog ikke komme videre før Thino bygger nogle reoler til mig og der har han meldt tydeligt ud, at det ikke bliver før Lille K´s fødselsdag – FAIR NOK. Jeg har daglig opgaver til den stakkels mand, når han kommer hjem fra arbejde, og jeg ville forstå ham, hvis han stak af en dag;) Men så godt så langt med vores viktualierum og jeg er godt tilfreds. Jeg er ret glad for størrelsen af krukkerne, da vi efterhånden kun køber økologisk og det er altså ikke noget, som kan holde i lang tid uden at blive dårligt, så de her to størrelser er perfekt for os.

    God dag til jer alle:)

  • Brugskunst

    Never ending story

    It´s a never ending story – når det kommer til indretning.

    Sådan må titlen lyde på min indretnings bog. Jeg har en tendens til at elske og flytte rundt på møbler og brugskunst, så sidste weekend var det for alvor arbejdsweekend hjemme hos os. Malerierne, som vi havde købt på Bali blev indrammet og hængt op, postkassen blev støbt i jorden,  billeder kom endelig op på soveværelset og nu kan man sandelig også se vores husnummer:) Jeg skal på ingen måder tage æren for noget af det, da det er Thino og svigerfar, som har været i gang, men jeg har bestemt hvor de forskellige malerier skal hænge og flyttet rundt på møblerne.

    På Bali forelskede Thino og jeg i dette maleri med elefanter og var ikke et sekund i tvivl om, at den skulle med os hjem. Vi havde dog ikke helt planlagt transporten, men billedet skulle bare med. Jeg kan ikke helt forklare årsagen, men elefanter og aber er jeg bare stor tilhænger af. Men maleriet blev købt og kom godt hjem. Det eneste, som jeg nu mangler er de to lænestol, som jeg har bestilt i Norge. De nuværende stole er fra vores tidligere bopæl og da vi flyttede ind i huset, så var aftalen, at vi ikke ville købe noget nyt før vi havde behov. Thino føler ikke behovet, men det gør jeg:-)

    De to stole passer ikke til min klassiske sofa og lysekronen, som skal hænge der. Jeg vil gerne have en lillestue med klassiske store, tunge møbler. Jeg kan godt lide at huset har forskellige stilarter og lillestuen er mit speciale rum. Så det er en never ending story med mig og indretning:)

  • Brugskunst

    Kay Bojesen familie

    Taa daa daa da – lad mig præsenterer vores lille Kay Bojesen familie, som er flyttet ind hos os i løbet af december måned. Det er lidt tilfældigt, fordi jeg har i mange år kunne lide aben, men har sådan aldrig ønsket mig den. Der har min liste været fyldt op med meget andet;) Men i december modtog jeg den første abe af min mand i Adventsgave og uden at ane det, så havde min fætter Majo bestilt aben i julegave til mig. Han havde så valgt den lyse udgave af aben i eg og den mindste abe i flokken kom den 24 december. Det er jo slet ik´så ringe endda:-)

    Jeg synes, at de forskellige træfigurer er super søde og vores Lille K er også ret glade for at lege med aberne, da både arm og ben kan vendes i alle retninger.  Jeg har ikke tænkt over det før, men det er faktisk nogle super søde dåbsgaver til børn, så jeg sidder lige og overvejer de forskellige muligheder:)

    Rigtig god weekend til jer alle…

  • Brugskunst

    Julebordet

    God morgen kæreste mennesker:)

    Nu er tiden kommet til at pakke julepyntet væk og lade det nye år komme til. Hjemme hos kommer Lille K og jeg til at savne vores elskede juletræ, da det har været en hyggelig fornøjelse og Lille K har især nydt og tage julepynt af og julepynt på:)

    I starten af december fandt jeg mit voksende julestel frem fra Royal Copenhagen, Stjerne Riflet Jul. Jeg begyndte min samling af Stjerne Riflet jul for 3 år siden og har efterhånden en fin lille samling, men havde dog kun en enkelt tallerken. Men mine adventsgaver fra min mand har nu velsignet mig med en flok på 10 tallerkener, så det blev sandelig brugt til julebordet, da Madklubben kom på besøg. Ih altså, jeg elskede julebordet- enkelt og elegant. Jeg havde valgt amaryllis og bordeaux julelys til julebordet i år.

    I går aftes var sidste gang, at julestellet blev brugt, så nu skal de også pakkes væk sammen med julepynten og vente til jul 2019:)

    Dejlig 28 december til jer alle…