• Ikke-kategoriseret,  Livsstil

    TBT vielse

    Der er gået lidt indretningsarkitekt i min kære mand Thino og for tiden er han i gang med at lave om i vores kontor og garage. Meget modsat det vanlige, så har jeg valgt og holde mig helt ud af det. Jeg må ærlig indrømme, at jeg beundrer hans energi, men jeg er helt flad for den energi i disse dage. Jeg sidder i en arbejdsgruppe på jobbet, som skal danne rammerne for de forandringer, som skal træde i kraft til efteråret og det tager meget af min energi. Jeg håber, at jeg snart er klar til at hjælpe med at vælge farven til væg og bordplade. Men til gengæld har jeg lavet noget andet, som krævede blot lidt 🙂

    Jeg har nemlig sendt billeder til fremkaldelse og blandt dem var disse fra vores vielse. De er fra februar 2019 og på daværende tidspunkt var Thiya Bawani i maven og vores Krishnan var jo en baby boy <3

    Vi havde valgt og gøre det meget enkelt, så min ældste søster Sangi, Thinos søster Dudi og vores lille dreng Krishnan var de eneste, som var tilstede som vidner. Det gik lige efter planen og efter et kæmpe hinduistisk bryllup, så var det her den perfekte løsning 🙂

    To år er fløjet og nu har vi en dreng, som snart fylder fem år ( av mit hjerte) og en bølle bandit, som snart fylder to år <3 Men livet er sandelig smukt og dejligt <3